Viser 1–12 af 56 resultater

Bomuldsstrømper til baby, barn, dame og herre

Ønsker du sokker i bomuld i den bedste kvalitet? Vi har et meget stort sortiment til alle størrelser fødder, og som findes i udgaver bl.a. som footies, ankelstrømper og knæstrømper i bomuld.
De sidder godt på dine fødder og ben, og vi har lavet dem endnu mere slidstærke ved at strikke ekstra garner ind i hæl og tå.

Søger du bestemte egenskaber ved strømperne kan vi tilbyde rigtig mange muligheder, eksempelvis:
Vi har strømper helt uden elastik til sarte ben.
Vi har bomuldsstrømper, der er svedtransporterende, hvilket med den specielle strikketeknik giver dig mere tørre fødder.
Vi har typer med ekstra stor vidde til meget hævede fødder og ben.
Vi har skridsikre strømper, der giver dig rigtig godt fodfæste.
Vi har kraftige bomuldssokker, der er velegnede til og særdeles slidstærke som arbejdsstrømper.
Vi har mange, mange flere typer. Kig rundt i vores webshop og se de mange muligheder.


Stort og bredt sortiment i bomuldssokker

Hos KT-Strømpen lægger vi stor vægt på at lave strømper, der præcist dækker dine fødders problemer og behov. Dette gælder også for vores sortiment i bomuldsstrømper.
Vi lægger således vægt på at have den rigtige kombination af slidstyrke, funktionalitet og velvære i hver enkelt type strømpe.

Det kan eksempelvis være Comfomax, der er en svedtransporterende bomuldsstrømpe, dvs. den transporterer fugten fra dine fødder ud gennem strømpen, hvor den så kan fordampe fra ydersiden. Dette er i øvrigt en af de mest slidstærke strømper, vi strikker.

Det kan være Pure Nature, der består af 98% bomuld og 2% lycra, hvor lycraen ligger inden i selve garnet, dvs. at mod huden er der 100% ren, blød bomuld. Dette giver velvære i højeste klasse. Medaljens bagside er, at denne type ikke er lige så slidstærk som de øvrige bomuldsstrømper.

Det kan være vores superbløde frotté sokker, der er rigtig dejlige til ømme og trætte fødder.

Det kan være vores ragsokker i bomuld, der er strikket af et stort antal fine enkelttråde, hvilket giver en kolossal slidstærk strømpe.

Det kan være, at du ikke selv kan finde frem til den helt perfekte strømpe til netop dine fødder. Så er du meget velkommen til at ringe til os og få en god strømpesnak.