Viser alle 10 resultater

Strømper til hammertæer

En hammertå opstår ved at tåens midterled bøjes, hvilket løfter tåen op, så den ligner et hammerhoved. Dette giver øget tryk under foden på mellemfodsknoglen og samtidig presses den første af tåknoglerne op mod skoens inderside. Herved dannes hår hud og måske ligtorne, ligesom det i værste fald kan medføre sårdannelse. Strømperne vi anbefaler til dine hammertæer kan ikke helbrede dem, men de kan hjælpe med beskyttelse og lindring af trykket fra dine sko.


Det er bedre at forebygge end helbrede.
Brug det rigtige fodtøj, der giver plads til fødderne og især tæerne. For korte eller smalle sko vil gennem tid påvirke dine tæer i en uheldig retning. De bøjes, og musklerne og senerne bliver kortere og kortere, så tæerne til sidst ikke kan strækkes ud.
Dette stadium hedder den fleksible hammertå, hvilket dog stadig kan afhjælpes ved at træne tæernes muskler, så man kan strække og bøje tæerne, som man ønsker. Eventuelt i begyndelsen ved lidt hjælp fra fingrene under strækkeøvelserne.
Sørger man ikke for en sådan afhjælpning kan næste stadium indtræffe, nemlig den stive hammertå, som altså ikke kan rettes ud, heller ikke med en medhjælpende indsats fra fingrene.