Viser alle 6 resultater

Varme strømper til børn

Når du køber vores uldstrømper til børn, skal du være opmærksom på, at vi har to typer: ”Double Soft” og ”Classic Style”. Den førstnævnte vinder på alle punkter undtagen det ene, at den ikke er så slidstærk. Classic Style er betydelig mere slidstærk af en uldstrømpe at være, og det skal bemærkes, at også dette er en rigtig dejlig strømpe med alle de gode egenskaber ved ulden samt tillige det forhold, at den på ingen måde kradser, fordi der er anvendt ren ny Merinould i en meget fin kvalitet, der ligger langt under kløe-/kradsepunktet.
Søger du en endnu mere slidstærk strømpe kan vi anbefale vores ragsok til børn.


Når det er koldt, så er bomuldsstrømper ikke sagen til dit barn, fordi bomulden suger fugten fra fødderne og strømperne herved meget hurtigt bliver våde og dermed kolde.
Her er uld meget bedre til at holde fødderne varme. Dels fordi ulden kan suge meget mere fugt (over 30% af sin egenvægt i forhold til bomuldens kun 7%) uden at virke våde, ligesom uldfibrenes krøllede form bevirker, at der er meget mere luft i disse strømper, der dermed isolerer langt bedre.

Hvis problemet er (masser af) fugt på fødderne, så vil vi anbefale dig at bruge vores 3-funktionsstrømpe som indersok og så en uldsok udenpå som ydersok. Netop fordi 3-funktionsstrømpen er skabt til at suge fugten fra fødderne og føre den væk, altså i dette tilfælde over i uldstrømpen, der jo kan opbevare masser af fugt uden at blive kold.