Viser alle 3 resultater

Ragsokker til mænd

Vores ragsokker er bløde, slidstærke strømper strikket i uld eller bomuld. Det er helt naturligt, at uldstrømperne er de varmeste. Omvendt er bomulds ragsokkerne de mest slidstærke, især fordi disse er strikket af et særdeles stort antal enkeltgarner, hvilket i sig selv giver øget holdbarhed.
Ordet ragsok stammer fra Norge, hvor det oprindeligt var en snestrømpe lavet af gedehår til at tage uden på støvlerne, så man kunne stå bedre fast i sneglat føre.


Vores ragsokker i uld kan være ”guld værd” for dine kolde fødder.

Men også for meget længe siden var vores uld ”guld værd”.
Følgende er citeret fra professor Klavs Randsborg: Noget af det mest værdifulde bronzealderfolket havde var uldtekstiler. Uld var så at sige bronzealderens hårde valuta.
Bruger vi kilderne fra Nærorienten som målestok, er tekstilerne i de danske bronzealdergrave ofte mere værd end bronzen. Et eksempel er Skrydstruppigens store slag, der fejlagtigt er tolket som et skørt. Det ville sydpå indbringe en formue.
Hos hittitterne i Anatolien i det nuværende Tyrkiet ville Skrydstruppigens tekstiler have indbragt bronze nok til at støbe 100 sværdklinger. En så stor ubalance i priser ansporer til vareudveksling over store afstande – og tekstiler er nemme at pakke sammen og lette at transportere.
Tekstilindustrien udviklede brancher fra fårehyrder til uldproducenter. På helt samme måde som ved behandlingen af importvarerne, bronze og ædelmetaller, der krævede mange dygtige håndværkere.
Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden organisation, så vi må formode, at bronzefolket har sluttet op omkring en konge eller en høvding, muligvis hånd i hånd med et præsteskab, og at samfundet jævnligt mødtes på markeder og ved rituelle fester.
Tekstileksporten var med til at forme bronzealderen – og den gjorde Danmark rig.