Viser alle 2 resultater

Bambusstrømper til damer

Hvornår kan du opnå bæredygtig dyrkning, uden kunstvanding, med hurtig og reproducerbar vækst, der tillige forbedrer luftkvaliteten, og med et slutresultat, der ud over at være åndbart også er bakterie- og svampedræbende og tilmed har allergivenlige egenskaber. For ikke at glemme, at det er silkeblødt, termoregulerende og antistatisk.
Svaret er bambus.
Ja, man kan blive helt svedt, men så er det godt at vide, at bambusstrømper tillige er svedtransporterende.


Bambus anses for at være den hurtigst voksende plante i verden. Nogle sorter vokser mere end 1 meter hver dag.
De højeste kan blive op til 40 meter.

Når bambus fældes kommer der nye skud fra rodsystemet. Der er ikke brug for arbejdskrævende nyplantning som ved konventionel skovdyrkning. Bambus er bæredygtig. Dyrkning af bambus kræver ingen kemikalier eller insektgift, da planterne indeholder et stof ”Bamboo only”, som gør den naturligt modstandsdygtig overfor bakterie- og svampeangreb.
Bambus kræver kun lidt vand, optager 5 gange mere drivhusgas sammenlignet med almindelige træer og producerer op til 35% mere ilt ved fotosyntese. Samtidig er bambus 100% nedbrydeligt.

Men medaljen har altid en bagside.
Når bambus bruges til tekstilproduktion benytter man oftest kemikalier i fremstillingen, og nogle af disse er akkurat lige så miljøbelastende, som dem i den almindelige tøjproduktion. Så man skal ikke gå ud og købe bambustøj, fordi man tror, det er 100% bæredygtigt. Ikke endnu i hvert fald. (Citeret fra Karen Marie Hasling, civilingeniør med speciale i tekstiler, designskolen i Kolding).
Der arbejdes dog på sagen, blandt andet kan kemikalierne genbruges og spildevandet renses, hvilket gør den kemiske forarbejdning noget mere miljøvenlig. Det er den samme proces som blandt andet bruges til produktion af bomuldsviscose. Processerne bliver hele tiden forbedret og formodentlig vil det med tiden være muligt at omdanne bambus uden kemikalier og på en billigere måde end den mekaniske forarbejdning.

Det er således ikke så underligt, at mange kalder bambus for fremtidens materiale. Dette skal også ses i lyset af, at bambusstrømper er ”sunde” strømper.