Vejen til glade fødder

Sunde fødder kommer ikke af sig selv – de kræver daglig pleje og brug af de rigtige materialer. Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan du holder fødderne sunde og raske.

 

10 gode råd til sunde fødder

 

  1. Glem ikke at skylle dine fødder hver dag

Ligesom du dagligt børster tænder og skyller ansigtet, har fødderne også brug for at få fjernet skidt og snavs. Vi anbefaler at bruge lunkent vand og undgå at bruge sæbe, da det udtørrer huden.

 

  1. Husk at tørre dine fødder grundigt

Tørrer du bare fødderne hurtigt af med et håndklæde? Så øger du risikoen for hudsvamp, der opstår i varme og fugtige miljøer. I stedet bør du tørre fødderne grundigt – især mellem tæerne.

 

  1. Klip ikke dine tånegle i siderne

Dine tånegle skal altid klippes lige over, da du ellers risikerer at få nedgroede negle, der kan danne betændelse.

 

  1. Smør dine fødder med creme

Efter du har skyllet dine fødder, er det godt at smøre dem ind i fodcreme. Således holdes huden smidig og beskyttes mod hård hud og revner. Cremen skal ikke mellem tæerne.

 

  1. Du må ikke ignorere hård hud og ligtorne

Hård hud og ligtorne opstår, når du belaster foden forkert.

 

  1. Hold dine fødder i gang

Dine fødder skal bevæge sig dagligt, så deres muskler og bevægelighed styrkes. Brug fem minutter om dagen på at sprede tæerne og vippe med fødderne.

 

  1. Tænk over dit valg af strømper

Tag rene strømper på hver dag. Dine strømper må ikke stramme og må gerne være af svedtransporterende materialer.

 

  1. Vær sikker på din skostørrelse

For små sko kan ændre din fodform. Du kan tjekke om din sko passer, ved at tage sålen ud af skoen og stille dig på den. Hvis dine fødder går ud over sålen, er din sko for lille.

 

  1. Smid sko og strømper i hjemmet

Når du alligevel er derhjemme, bør dine fødder få luft og fri bevægelighed.

 

  1. Vælg sko og strømper efter gøremål

Dine fødder har det bedst, når de er i sko og strømper, der passer til det de er i gang med. Vælg forskelligt fodtøj og forskellige strømper, alt efter om du skal til fest, på arbejde, dyrke sport eller bare slappe af.

 

Her er en guide der hjælper dig med at vælge den helt rigtige strømpe til dit gøremål: https://ktsommerfuglen.dk/produktvaelger/

 

Prøv strømper fra KT-Strømpen – Dine fødder vil elske det!

glad fod KT

 

nordicmedia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *